20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (2024)

Danmark er en kulinarisk destination i topklasse, hvor du finder nogle af verdens bedste restauranter. Følg med herunder, hvor vi har samlet 20 af de bedste restauranter i Danmark – både med og uden Michelinstjerner.

Er du vild med mad, og har du en kulinarisk bucket list, med alle de gode restauranter, du gerne vil opleve? Så behøver du heldigvis ikke at rejse langt væk. Danmark er nemlig kendt for sin gastronomi, der er i absolut verdensklasse. Selvom vi er et lille land, har vi intet mindre end 27 danske Michelin-restauranter, der tilsammen har opnået 38 Michelinstjerner i 2021. Og som om det ikke var nok, har vi også de to bedste restauranter i verden lige her i Danmark.

Men Danmark har meget mere at byde på end gastronomi på Michelin-niveau. Læs med herunder, hvor vi har samlet ti danske Michelin-restauranter og ti mindre kendte perler, der helt klart er et besøg værd.

10 danske Michelin-restauranter, du skal opleve

Noma

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (1)

Når vi taler om gastronomi og kulinariske oplevelser kommer vi ikke udenom Noma. Den 3-stjernede Michelin-restaurant er nemlig for femte gang blevet kåret som den bedste restaurant i hele verden. Her får du en sublim oplevelse fra det ny-nordiske køkken, der kan slå alle andre spillere af banen. Et besøg hos Noma kræver dog tålmodighed, bordene bliver nemlig revet væk, så snart de bliver offentliggjort, så du skal være hurtig.

Hvor: Refshalevej 96, 1432 København K

Website: https://noma.dk/

Find ophold i København

Geranium

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (2)

Den københavnske restaurant Geranium blev i 2021 kåret som den anden bedste restaurant i verden – lige i hælene på Noma. Geranium var den første restaurant i Danmark til at modtage tre Michelinstjerner, og det er ikke uden grund. Her får du serveret kunst på en tallerken, når de tryller med sæsonens kødfri råvarer.

Hvor: Per Henrik Lings Allé 4, 8, 2100, København Ø

Website: https://www.geranium.dk/

Find ophold i København

Alchemist

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (3)

Vil du have en oplevelse udover det sædvanlige, så skal du aflægge Alchemist et besøg. Restauranten har modtaget to Michelinstjerner for sit magiske madunivers, der taler til alle sanser og sætter tankerne i gang. Her får du serveret 50 retter i en restaurant-oplevelse, du ikke kommer til at glemme lige foreløbigt.

Hvor: Refshalevej 173C, 1432 København K

Website: https://alchemist.dk/

Find ophold i København

Kong Hans Kælder

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (4)

Danmarks første Michelinstjerne gik til Kong Hans Kælder tilbage i 1983. Siden har de med fokus på velsmag og værtskab opretholdt det skyhøje niveau, og i 2021 fik de deres anden Michelinstjerne. I den smukke gamle kælder, har restauranten serveret fantastiske retter fra det franske køkken siden de åbnede i 1973, hvilket gør den til den ældste gourmetrestaurant i Danmark.

Hvor: Vingårdstræde 6, 1070 København K

Website: https://konghans.com/

Find ophold i København

Kiin Kiin

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (5)

På Nørrebro i København ligger Kiin Kiin, der er den eneste thailandske restaurant uden for Thailand, som har modtaget en Michelinstjerne. Kiin Kiin betyder ‘kom og spis’, og den hjemlighed der ligger i navnet, afspejler sig i restaurantens hyggelige stemning. Her får du thailandsk gourmetmad på en kreativ, spændende og raffineret måde.

Hvor: Guldbergsgade 21, 2200 København N

Website: https://www.kiin.dk/

Find ophold i København

Kadeau

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (6)

Hvad er bedre end én Michelin-restaurant? Det må være to Michelin-restauranter. Og det har Kadeau, der med to restauranter under samme navn har tilsammen tre Michelinstjerner. Midt i de bornholmske klitter med udsigt til strand og hav ligger den 1-stjernede restaurant Kadeau. Her får du smagen af Bornholm serveret som nordisk gourmetmad i smukke omgivelser. Den bornholmske oplevelse har du også mulighed for at få i København, hvor deres anden restaurant, med hele to stjerner, ligger.

Hvor:
Bornholm: Baunevej 18, 3720 Aakirkeby

København: Wildersgade 10B, 1408 København K

Website: https://kadeau.dk/

Find ophold i København

Find ophold i Rønne

Henne Kirkeby Kro

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (7)

København er et gastronomisk mekka, men det er ikke alle danske Michelin-restauranter, der ligger i hovedstaden. Rejser du vestpå mod Vesterhavet og de brede sandstrande, finder du Henne Kirkeby Kro, der med sine to Michelinstjerner sætter Vestjylland på det gastronomiske landkort. Snyd ikke dig selv for en gåtur i den imponerende køkkenhave.

Hvor: Strandvejen 234, 6854 Henne

Website: https://hennekirkebykro.dk/

Book ophold på Henne Badehotel

Find ophold i Varde

Lyst

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (8)

I Vejles havn – ude i vandet – ligger den unikke bygning Fjordenhus, som er tegnet af den kendte designer Olafur Eliasson. Her finder du Michelinrestauranten Lyst, der i 2021 modtog sin første stjerne. Menuen skifter hver dag og afhænger af vejret, køkkenchefens lyst og råvarerne, som udelukkende kommer fra lokale leverandører.

Hvor: Havneøen 1, 7100 Vejle

Website: https://restaurantlyst.com/

Find ophold i Vejle

Syttende

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (9)

I Sønderborg tårner det nye hotel Alsik op over byen, og på 17. etage finder du, udover den smukkeste udsigt udover byen, Michelin-restauranten Syttende. I indbydende anretninger får du serveret de bedste råvarer fra hele verden sammensat med lokale råvarer fra den enorme køkkenhave, der kan ses fra restauranten.

Hvor: Nørre Havnegade 23, 6400 Sønderborg

Website: https://syttende.dk/

Find ophold i Sønderborg

Substans

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (10)

I toppen af Pakhusene på Aarhus Ø ligger Substans – en 1-stjernet Michelin-restaurant med den smukkeste udsigt over Aarhus bugt. Her kan du nyde god mad fra deres årstidsbaserede, franske køkken med fokus på solidt håndværk og økologiske råvarer.

Hvor: Mariane Thomsens Gade 2 F, 11.1, 8000 Aarhus C

Website: https://www.restaurantsubstans.dk/

Find ophold i Århus

10 mindre kendte restauranter i Danmark, du bør prøve

Medvind, Hanstholm

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (11)

Midt på havnen i Hanstholm finder du fiskerestauranten Medvind, der åbnede dørene for første gang i sommeren 2021. Her får du serveret nytænkende og kreative retter med fisk og grøntsager i hovedrollen. Menuen bliver valgt ud fra, hvilke fisk der kommer ind på dagens fiskeauktion, og grøntsagerne får de fra lokale leverandører fra Thy – mere lokalt og bæredygtigt bliver det ikke.

Hvor: Fibigers Gade 1, 7730 Hanstholm

Website: https://www.medvindhanstholm.dk/

Book et ophold på Montra Hotel Hanstholm

Find ophold i Thisted

Sushi Anaba, KBH

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (12)

I den københavnske bydel Nordhavn ligger der en lille restaurant med kun otte siddepladser. Her serverer de det, de fleste nok ville kåre som Danmarks bedste sushi. Med et fokus på skandinavisk fisk og skaldyr, tager restauranten mange danskeres yndlingsspise til et helt nyt niveau.

Hvor: Sandkaj 39, 2150 Nordhavn

Website: https://www.sushianaba.com/

Find ophold i København

Punk Royale, KBH

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (13)

Hos den legende og rebelske restaurant Punk Royale får du en oplevelse ud over det sædvanlige. Her kan du forvente en kombination af god mad og grænseoverskridendeoplevelser samlet i en festlig aften med både musik og røgmaskine, som du kan tænke tilbage på lang tid fremover.

Hvor: Dronningens Tværgade 10, 1302 København

Website: https://punkroyale.se/punk-royale-copenhagen

Find ophold i København

anx, Aarhus

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (14)

Er du vild med smørrebrød, så kræver aarhusianske anx en plads på din bucket list. Frokostrestauranten er en lillebror til den kendte Michelin-restaurant Frederikshøj, og her får du noget af det bedste smørrebrød, der findes i Danmark. De har taget det klassiske smørrebrød til et nyt niveau med fantastiske smage servereret i smukke gourmet-anretninger.

Hvor: Oddervej 19, 8000 Aarhus

Website: https://frederikshoj.com/da/anx-da/

Find ophold i Århus

Pirlo, KBH

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (15)

Gemt væk i en hemmelig baggård på Amager finder du den italienske perle Pirlo. Her er fokus på solidt håndværk, gode råvarer og italienske traditioner, der sammen med deres imponerende vinkort lægger op til en rigtig god oplevelse. Pirlo har nemlig indgået et samarbejde med den nu lukkede Michelin-restaurant Era Ora, hvis prisbelønnede vinsamling lever videre hos Pirlo.

Hvor: Strandlodsvej 42a, 2300 København

Website: https://pirlovinbar.dk/

Find ophold i København

Falsled Kro, Fyn

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (16)

I den nok hyggeligste kro på Fyn ligger et stykke dansk gourmet-historie. Falsled Kro har i mange år budt på gourmet i topklasse og en oplevelse, du ikke vil gå glip af. Et ophold på kroen byder på vidunderlige måltider og en hyggelig stemning, du ikke finder andre steder i landet. Du får en helhedsoplevelse for pengene her, men det er også den store pung, du skal finde frem.

Hvor: Assensvej 513, 5642 Millinge

Website: https://www.falsledkro.dk/

Find ophold i Faaborg

St. Pauls Apothek, Aarhus

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (17)

Vil du prøve en anderledes gourmet-middag? På St. Pauls Apothek i Aarhus har de gjort op med den traditionelle vinmenu, du normalvis kan få serveret til din mad. Her serverer de dansk-inspireret gourmetmad, men med en co*cktailmenu i stedet for – en spændende kombination, der bestemt kan anbefales.

Hvor: Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus

Website: https://stpaulsapothek.dk/

Find ophold i Århus

Silberbauers Bistro, KBH

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (18)

Leder du efter et lille stykke af Frankrig, skal du tage et smut til Silberbauers Bistro på Nørrebro. Her får du ægte fransk bistrostemning med en afslappet atmosfære og velsmagende mad til en god pris. Menuen fokuserer på fisk og skaldyr, og hver ret er fyldt med lækre råvarer og god smag.

Hvor: Jægersborggade 40, 2200 København

Website: https://silberbauers.dk/

Find ophold i København

Rudolf Mathis, Kerteminde

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (19)

På havnen i Kerteminde, ligger restauranten Rudolf Mathis. Her kan du se frem til en velsmagende fiskemenu, mens du næsten kan røre vandet med tæerne fra bordet og nyder den smukke udsigt over havnen – den perfekte kombination.

Hvor: Dosseringen 13, 5300 Kerteminde

Website: https://rudolf-mathis.dk/

Find ophold i Kerteminde

MadRick, Vejle

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (20)

Vejles latinerkvarter er efter en grundig modernisering blevet til et rigtigt madmekka med hyggelige caféer, co*cktail- og vinbarer samt restauranter i topklasse. Her finder du MadRick, der byder på både klassisk smørrebrød og avanceret gastronomi. Her kan du opleve kreativitet, spændende smagsoplevelser og et smil på læben.

Hvor: Nørregade 55 St., 7100 Vejle

Website: https://www.madrick.dk/

Find ophold i Vejle

20 af de bedste restauranter i Danmark til din kulinariske bucket list | momondo (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Ray Christiansen

Last Updated:

Views: 6057

Rating: 4.9 / 5 (49 voted)

Reviews: 80% of readers found this page helpful

Author information

Name: Ray Christiansen

Birthday: 1998-05-04

Address: Apt. 814 34339 Sauer Islands, Hirtheville, GA 02446-8771

Phone: +337636892828

Job: Lead Hospitality Designer

Hobby: Urban exploration, Tai chi, Lockpicking, Fashion, Gunsmithing, Pottery, Geocaching

Introduction: My name is Ray Christiansen, I am a fair, good, cute, gentle, vast, glamorous, excited person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.