Aarhus er etoverflødighedshorn af de bedste spisesteder, vikan ønske os her i byen og der er så mange flere steder, end de nævnte, som også kunne have været med på minliste over de bedste restauranter i Aarhus.
Jeg har først skrevetallede skønne steder ned, hvor jeg har spist her i byen– der var en del – og derefter valgt 10 særligt gode steder ud, som jeg synes byder på noget særligt for enhver smag, stil og pengepung.
I dag har jeg fokuseret udelukkende på restaurantsoplevelser – og derfor er skønne steder som Aarhus Streetfood og lignende fantastiske street-/fastfood steder ikke med– det laver jeg til gengæld en anden seperat guide til snart.
Der er desuden kunrestaurantermed, hvor jeg selv har spist, så selv om jeg er sikker på at flere vil være spot on (fx Gastrome) så er de altså ikke med (endnu …).
Del endelig løs af jeres favoritter også!
Det er såfint, når vi kan inspirere hinanden og måske kender I noglesærlige skønne steder, som jeg helt har overset og bare må prøve. Find flere af mine tips til Aarhus her – og guide tilAarhus bedste kaffebarer her
Her får I mit bud på de 10 bedsterestauranter i Aarhus
Restaurant Mellemrum, Fredens Torv 2, Aarhus C
Vi har spist der flere gange og vi går altid glade derfra. Maden, lokalerne og stemningen skaber tilsammen basis for en virkelig god aften. Det er ganske enkelt virkelig god mad, fyldt med god smag og altid dejligt inspirerende at spise her, uanset om man vælger en 3 eller 4 retters menu – eller går all in og snupper den helt store. Og så er her bare altid en virkelig god og hyggelig stemning.
– de er i øvrigt også super gode til selskaber og mad ud af huset.
Atelier 33, M. P. Bruuns Gade 33, Aarhus
Hyggelig og delikat fransk restaurant, som emmer af passion for den gode smag. Hold nu op, det smager godt! Jeg har bestilt noget nyt hver gang jeg har været der og bliver meget glad hver gang. Stemningen er god, servicen er i top, priserne er enormt rimelige og stedet får en varm anbefaling fra mig. Det er en af mine top favoritter.
Mefisto, Volden 28, Aarhus C
Mefisto er en rigtig Aarhus-klassiker. Restauranten byder på nogle af de skønneste fiskeretter, man kan ønske sig – perfekt til både frokost og aften. Vi har spist der flere gange og det er en sand fornøjelse hver gang – jeg vælger altid en ret med fisk, for det er Mefisto virkelig gode til. Om sommeren kan man sidde ude i en hyggelige gårdhave.
Klassisk 65 – jægergårdsgade 65, Aarhus
Stemningen på Klassisk 65 er hyggelig, afslappet og rar. Man føler sig hjertelig velkommen, altid. Maden er lækker, klassisk fransk og langt de fleste gange jeg har spist der har jeg bestilt deres tatar + creme brulee til dessert (perfekt menu!) – menukortet byder på enkel og lækker fransk bistro køkken og kvaliteten er helt i top.
Langhoff & Juul, Guldsmedegade 30, Aarhus C
Virkelig en smuk og instagramvenlig indretning i flotte lyse lokaler, rå træborde og så er maden altid i topklasse, med god smag, perfekt tilberedning, økologiske råvarer og smuk anretning. Jeg har oftest været forbi til morgenmad og frokost – og kun en enkelt gang til aften. Men har hørt så meget godt om deres aftenmenu på det seneste.
Nordisk spisehus, M.P Bruuns Gade 31, Aarhus C
Jeg har kun spist frokost herinde – det passer jo bare nogle gange allerbedst at spise ude til frokost i stedet for aften i børnefamilielivet – og det har begge gange væreten fantastisk oplevelse. Så jeg er ganske sikker på at aftenmenuen og oplevelsen også er i top.
Maden og serveringen er en oplevelse – nordisk inspireret køkken på michelin niveau.
Restaurant Pondus – Åboulevarden 51, Aarhus C
Økologisk madkærlighed samlet i en lille fin restaurant. Menukortet er smalt og smagen er i særklasse god med smukt anrettede retter. På Pondus spiste jeg for et par år siden den bedste rødgrød med fløde, jeg endnu har smagt. Elsker når man får sådanne uforglemmelige madoplevelser.
Sota Sushi – Vestergade 48, Aarhus C
Jeg synes det er den bedste sushi i byen, og både deres sushimenuer og sashimi er helt fantatisk. Johan og Julie har været med derhenne et par gange og det er Juliesfavorit.
Det er også altid fra deres takeaway sted på banegårdspladsen at vi henter fra, når vi har lyst til at forkæle os med sushi derhjemme.
Piccolina – Skolegyde 8, Aarhus C
De lækreste pizzaer og et meget populært sted, så husk endelig at bestille bord. Stemningen er uformel, priserne yderst rimelige og kvaliteten på pizzaerne er bare helt i top. Man kan fint have børnene med herind – det kan man nu selvfølgelig de fleste steder. Det er et perfekt sted at tage hen, hvis man ikke er til den helt store middag, men gerne vil spise lidt gode italienske pizza.
Frederikshøj, Oddervej 19-21, Aarhus C
Ekstravagant og helt enestående madoplevelse med gastronomi på stjernehøjt plan. Service og oplevelsen er helt speciel og rammerne er sat for en særlig aften. Vi var der i april 2017, valgte at gå all in og bestille den største menu og det var fabelagtigt! Uden tvivl den største michelin-madoplevelse jeg har haft.
Juliette – Jægergårdsgade 54
Så fint og hyggeligt et sted – lokalerne er ikke så store og midt i det hele er det lille bitte køkken, hvorfra de dejligste retter bliver tryllet frem.Det er en uformel fransk bistro cafe, hvor man fint kan have børnene med til en hyggelig afslappet middag.
♡